Bliv en del af vores salgsteam hos PostNord Danmark, hvor vi hver dag arbejder målrettet for at hjælpe nystartede webshops med at vækste deres salg via e-handel. Her får du stor indflydelse på dine arbejdstider samt en hverdag i et dynamisk miljø, hvor der er fart over feltet. Så brænder du for salg til bl.a. webshops, så har vi det perfekte studiejob til dig!

 

Bliv en del af vores team 

Som medarbejder i vores salgsteam har du kontakt med mange forskellige typer af kunder. Gennem telefonen afdækker du kundens behov og sammen med kunden optimerer og skaber du merværdi i det enkelte kundeforhold. Der er mange forskellige arbejdsopgaver og du har selv stor indflydelse på dine arbejdstider. Du vil samtidig få stor indsigt i E-handel, danske virksomheder og CRM-systemet Salesforce.

Blandt opgaverne er f.eks. OnBoarding af nye kunder, salg til eksisterende og potentielle kunder samt dialog med PostNords erhvervskunder via mail og telefon mhp. optimering af kundens løsninger. Du vil også komme til at arbejde med opdatering og kvalificering af kundedata i vores CRM-system (Salesforce) og adhoc opgaver inden for bl.a. E-Commerce.

 

Du har hvad der skal til 

• Du er over 18 år og har en ren straffeattest
• Du er eller skal i gang med en videregående uddannelse
• Du kan lide opsøgende salgsarbejde
• Du brænder for at servicere og tiltrække nye kunder
• Du er serviceminded, engageret og har gå-på-mod
• Du ønsker et studierelevant job og kan arbejde 15 timer om ugen i dagtimerne - som     kan tilpasses efter dit skema

 

Vi leverer 

• Et spændende og afvekslende job med mange forskelligartede opgaver
• En masse gode, søde og dygtige kolleger på din egen alder
• En attraktiv fast timeløn
• Oplæring i vores produkter, salgsteknikker og salgsprocesser
• 15 timers arbejde om ugen i tidsrummet mellem kl. 8-17
• Et dejligt arbejdsmiljø med holdånd i flotte lokaler
• Centralt beliggende arbejdsplads lige ved metrostationen Femøren
• Fantastisk kantine (Meyers Køkken) med et stort udvalg

Ansættelse sker efter lokalaftaler i Post Danmark vedr. HK/Post & Kommunikation.

Mennesker med mange forskellige baggrunde arbejder hos os. Du vil derfor være en del af en mangfoldig
arbejdsplads, som bidrager til bedre resultater for forretningen.

 

Sådan søger du 

Vi ser frem til at høre fra dig, hvis ovenstående kunne være interessant for dig. Du er også meget velkommen til at dele stillingsopslaget med dit netværk.

Vi holder løbende samtaler, så søg gerne med det samme - og senest torsdag d. 24. april 2019

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Sales Performance Manager Jacob Kloster Christiansen på telefon 5228 5021.

 

By København S
Land Danmark
Referencenummer 2019/49
Publiceret 18.03.2019
Sidste ansøgningsdag 30.04.2019

返回职位空缺页面