Denne annonce er ikke tilgængelig!
Vi er midt i en spændende udvikling, hvor vi oplever en stærkt stigende e-handel, der giver os en vigtig opgave i at sikre effektiv sortering af pakker til den bedste kvalitet og med de laveste omkostninger til vores kunder.
Vi har derfor brug for en leder, der er indehaver af vindermentalitet og energi til at bidrage med at skabe stærke resultater gennem udvikling af vores processer, effektiv driftsstyring og motiveret følgeskab.
Vi søger en produktionsleder til vores produktion i nattetimerne:
Arbejdstiden tilrettelægges i samarbejde i lederteamet, og vil derfor være meget fleksibel. Derudover skal du forvente weekendarbejde i forbindelse med søndagsvagter.
Ansættelse vil være med start snarest muligt.
Din primære opgave vil være ledelse af medarbejdere. Herudover vil du få ansvaret for et antal processer indenfor bl.a. modtagelse og afsendelse af transporter samt fyldningsgrader i trailere og biler. Jobbet indebærer også administrative opgaver som bl.a. opfølgning på en række KPI’er, sygefravær samt afholdelse af ansættelsessamtaler, tavlemøder, performancesamtaler mv. Du vil indgå i en ledergruppe med fire ledere, hvor vi har et tæt samarbejde, der er altafgørende for vores fælles succes. Herudover har vi et team af driftskoordinatorer, der bidrager med planlægning og eksekvering af driften. Nøgleordet for vort samarbejde er standarder og ensartet tilgang til drift og opgaveeksekveringen. På vores terminaler arbejder vi derfor efter standardprocesser, hvor vi ser LEAN og TWI jobtræning som et afgørende værktøj til at sikre, at vores processer altid er udviklet efter bedste standard, så vi sikrer en trimmet produktion. Kendskab til LEAN og/eller TWI vil derfor være en fordel.Som leder har du sans for at sikre en effektiv styring af driften, samtidig med at du løbende identificerer og iværksætter udvikling, så vores produktion altid er billigst og bedst.
Du formår at skabe overblik og sikrer altid et end-to-end perspektiv. Du sikrer en tydelig kommunikation med og til dine omgivelser, ligesom du er klar på at tage ansvar og træffe hurtige og gode beslutninger, også når der er pres på.
Du har min. 2-3 års ledelsesmæssig erfaring fra en logistik, transport, og/eller produktionsvirksomhed – gerne understøttet med relevant lederuddannelse.
Vi tilbyder et attraktivt lederjob, hvor du kan bidrage til udviklingen af vores pakketerminaler, der er et vigtigt strategisk fokusområde for at sikre positionen som førende logistikpartner i hele Norden.
Ansættelse vil som udgangspunkt ske efter overenskomst med 3F ledere og specialister.
Udfyld ansøgning og CV nedenfor. Har du spørgsmål, kontakt vores rekrutteringscenter på tlf. 52 29 18 60. Læs mere om Postnord på www.postnord.com
Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte Terminalchef Per Albrektsen på tlf. nr. 2465 0114.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Startdato | hurtigst muligt |
---|---|
By | Brøndby |
Land | Danmark |
Referencenummer | 2018/345 |
Publiceret | 04.12.2018 |
Sidste ansøgningsdag | 15.12.2018 |