Bliv en del af fremtidens logistikvirksomhed i Norden

PostNord har stor kundetilgang og volumenvækst på pakke- gods- og logistikområdet i Danmark og Norden. Derfor gearer vi nu op og søger en ny stærk koordinator til vores gods/pakkeafdeling i Aarhus med start snarest muligt.

Udover den daglige disponering af transporter vil din dag byde på en stor kontaktflade med kunder, chauffører og vognmænd. For os er det afgørende, at vi kan levere disponering og trafikstyring, der overgår kundernes forventninger. Det gør vi kun ved altid at sikre stærkt købmandskab kombineret med løbende udvikling af nye og eksisterende biltrafikker.

Du vil få en spændende og bred opgavepalette i en travl hverdag, hvor du bl.a.:

  • Sikrer tilfredse kunder gennem effektiv kundeservice og daglig rapportering.
  • Har sans for optimering og udvikling af forretning og arbejdsgange
  • Er proaktiv og tager initiativ til udvikling – og samtidig sikrer overholdelse af deadlines
  • Står til ansvar for disponeringer på dagen udefra varslinger fra kunder
  • Debriefing af interne og eksterne chauffører efter endt tur

 

Dit personlige varemærke

Du er kendetegnet ved at være lærenem, nysgerrig og opfatte forandringer som spændende muligheder til både din personlige og forretningens udvikling. Du har ja-hatten på og besidder en høj stresstærskel.

Vores nye kollega er en teamplayer, der med struktur, data-disciplin og positiv tilgang til opgaverne, skaber gode relationer og søger de bedste løsninger for vores kunder.   

Du har hvad der skal til

Du har relevant erfaring med disponering samt distribution.

Derudover er du bekendt med kørselsplanlægning og trives med at balancere samarbejde med både kunder og leverandører samt kollegaer.

Arbejdstiden er indenfor tidsrummet 10:00 til 19:00.

 

Vi leverer

Kunne du tænke dig at blive en del af Danmarks største virksomhedstransformation, har vi her jobbet til dig med rige muligheder for personlig udvikling.

Du vil blive ansat efter Industriens overenskomst.

Din arbejdsplads vil være PostNord Terminal Aarhus, Norddigesvej 1, 8240 Risskov

 

Sådan søger du

Send din ansøgning nedenfor hurtigst muligt og senest den 15.07.2021

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Kørselsleder Flemming Jacobsen på tlf. +45 5228 6078

Vi ser frem til at høre fra dig

 
By Aarhus
Region Midtjylland
Land Danmark
Referencenummer 2021/185
Publiceret 28.05.2021
Sidste ansøgningsdag 28.08.2021

Tilbage til Ledige stillinger