Bliv en del af vores team

Nu kan du blive en del af vores professionelle team, hvor du omdeler post på scooter.

  • Depot Vesthimmerland ligger på Markedsvej 30, 9600 Aars
  • Du arbejder 1 dag om ugen
  • Du møder kl. 09:15 og arbejder til kl.17:15
  • Arbejdsdagen vil være rullende således, at der er en fast ny dag hver uge
  • Arbejdsplanen vil være synlig mindst 8 uger frem i tiden
  • Timelønnen er 140,56 kr.
  • Derudover optjenes der en særlig opsparing (Fritvalgspulje) på 9 % af den ferieberettigede løn - som du kan få udbetalt
  • Pension på 12 % efter 2 måneders ansættelse - 10 % arbejdsgiverbetalt og 2 % egenbetaling
  • Kørekort til scooter er et krav, hvis du ikke har kørekort til bil 
  • Du skal have en aflåst garage, idet du får leveret en scooter stillet til rådighed på din hjemmeadresse, hvor posten leveres til dig.

Og vi har brug for dig hurtigst muligt.

 

Du har hvad der skal til

Det er et krav, at du har kørekort til scooter hvis du ikke har kørekort til bil og at du læser, skriver og taler dansk tilfredsstillende. Det er også et krav, at du har en tilfredsstillende straffeattest.

Du værdsætter det frie og uafhængige job som postomdeler, der kræver god fysisk form og du ønsker et job med ansvar og højt tempo. Du både kan og vil omstille dig til nye opgaver og vilkår.

Vores kunder oplever dig som positiv og professionel, du er en god repræsentant for os og du giver kunden den aftalte service og kvalitet.

Du bidrager med energi til at nå de fælles mål, du viser tillid og respekt og det er naturligt for dig at hjælpe dine kolleger.

 

PN_DK_FINAL_SUBS_16x9_H264 from Jakob Engvall on Vimeo.

 

Vi leverer

Vi har ordnede arbejdsforhold, du får en grundig introduktion, god arbejdsuniform og vi sikrer, at du kan udføre dit arbejde professionelt.

Ansættelse sker efter Industriens Overenskomst samt lokalaftaler med 3F for postarbejder.

Vi er i et spændende marked, der udvikler sig. Kompetente og engagerede medarbejdere er vores vigtigste ressource til hurtigt at omstille os og gøre en forskel for vores kunder.

Mennesker med forskellige baggrunde arbejder hos os. Du vil derfor være en del af en mangfoldig arbejdsplads, som bidrager til bedre resultater for forretningen.

 

Sådan søger du

Udfyld ansøgning nedenfor. Har du spørgsmål, kontakt vores rekrutteringscenter på tlf. 52 29 18 60. Læs mere om PostNord.

Vi ansætter og sender afslag løbende, så send din ansøgning allerede i dag.

Vi ser frem til at høre fra dig.

By Vesthimmerlands
Region Nordjylland
Land Danmark
Publiceret 22.05.2024
Sidste ansøgningsdag 18.07.2024

Tilbage til Ledige stillinger