Bliv en del af vores team
Nu kan du komme med i PostNord Danmarks professionelle chaufførteam, hvor du sammen med gode kolleger får ansvaret for at køre breve, pakker og gods i Jylland og på Fyn. Du vil blive tilknyttet vores kørselsafdeling i Aarhus. 

  • Kørselsafdelingen Aarhus ligger på Stokagervej 10, 8245 Risskov.
  • Du arbejder i gennemsnit 37 timer om ugen. Tjenester på alle ugedage kan forekomme.
  • Vi søger medarbejdere til spredningskørsel inden for tidsrummet 02:00 til 13:00, og til opsamlingskørsel inden for tidsrummer 10:00 til 24:00
  • Du får en fast månedsløn med startniveau på ca. 20.000 kr (122,55 kr/time).
  • Tillæg for arbejde i tidsrummet 17 - 06 samt weekendtillæg lørdage efter 14.

Og vi har brug for dig hurtigst muligt.

 

Du har hvad der skal til
Du har gyldigt kørekort til lastbil (C), anhængerkort (E) og elektronisk førerkort. Du har gyldigt chaufføruddannelsesbevis.

Det er et krav, at du læser, skriver og taler dansk tilfredsstillende. Det er også et krav, at du har en tilfredsstillende straffeattest.

Du værdsætter det frie og uafhængige job som chauffør og du ønsker et job med ansvar. Du både kan og vil omstille dig til nye opgaver og vilkår.

Vores kunder oplever dig som positiv og professionel, du er en god repræsentant for os og du giver kunden den aftalte service og kvalitet.

Du er mødestabil, og du viser tillid og respekt og det er naturligt for dig at hjælpe dine kolleger. Du bidrager med energi til at nå de fælles mål, så vi giver vores kunder den aftalte service og kvalitet.

 

Vi leverer
Vi har ordnede arbejdsforhold, du får en grundig introduktion, god arbejdsuniform og vi sikrer at du kan udføre dit arbejde professionelt.

Ansættelse sker efter Industriens Overenskomst samt lokalaftaler med 3F for postarbejdere.

Vi er i et spændende marked, der udvikler sig. Kompetente og engagerede medarbejdere er vores vigtigste ressource til hurtigt at omstille os og gøre en forskel for vores kunder.

Mennesker med forskellige baggrunde arbejder hos os. Du vil derfor være en del af en mangfoldig arbejdsplads, som bidrager til bedre resultater for forretningen.

 

Sådan søger du
Udfyld ansøgning nedenfor. Har du spørgsmål, kontakt vores rekrutteringscenter på tlf. 52 29 18 60. Læs mere om PostNord.

Vi ansætter og sender afslag løbende, så send din ansøgning allerede i dag.

Vi ser frem til at høre fra dig.



By Aarhus
Region Midtjylland
Land Danmark
Referencenummer 2019/166
Publiceret 08.08.2019
Sidste ansøgningsdag 22.09.2019

Takaisin avoimiin työpaikkoihin