Produktionsleder søges til vores pakketerminal i Herning

Kom med på en afgørende transformation

Vi er midt i en spændende udvikling, hvor vi oplever en stærkt stigende e-handel, der giver os en vigtig opgave i at sikre effektiv sortering af pakker til den bedste kvalitet og med de laveste omkostninger. 

Du vil blive ansat på vores Pakketerminal i Herning, hvor du vil opleve den nyeste og bedste teknologi i Europa med vores fuldautomatiserede sorteringsanlæg.

En spændende og bred opgaveportefølje

Herning Pakketerminal består af 80 engagerede medarbejdere, som arbejder på henholdsvis eftermiddag, aften- og nathold. Din arbejdstid vil som udgangspunkt være mandag - fredag indenfor tidsrummet kl. 18.00 – 02.00.

Du vil få ansvaret for opsamlingsproduktion og delvist spredeproduktion med samlet ca. 35 medarbejdere i reference. Med ansvaret følger rollen som bindeled mellem de to sorteringsafsnit i tæt samarbejde med en lederkollega for at sikre bedst mulige forudsætninger for synergier i det samlede proceskæde.

Din primære opgave vil være ledelse af medarbejdere. Herudover vil du få ansvaret for udvikling og optimering af arbejdsgange, så vi får skabt et effektivt produktionsflow med trimmede processer. Jobbet indebærer også administrative opgaver som bl.a. opfølgning på en række KPI’er, samt afholdelse af ansættelsessamtaler, tavlemøder, performancesamtaler mv.

Det samlede ledelsesansvar på Terminalen vil du dele med en lederkollega, som har ansvaret for den afsluttende spredeproduktion og distributionsopgaven. Herudover vil du have to driftskoordinatorer i reference, der bidrager med planlægning og eksekvering af driften.

Du ved, hvad der skal til

Du er konstant ”sulten” for at jagte forbedringer og trives med at have stor indflydelse på udvikling af driften, så den kan imødekomme fremtidens opgaver og behov. Du er stærk til at analysere og iværksætte udvikling i form af driftsoptimeringer, styringsværktøjer o. lign til gavn for forretningsudviklingen.

Stærkt samarbejde er en vigtig drivkraft og altafgørende for vores fælles succes. Du er derfor kendetegnet ved at være en teamplayer, der vægter loyalitet og holdånd højt.

Du har min. 2-3 års ledelsesmæssig erfaring fra en logistik, transport, og/eller produktionsvirksomhed – gerne understøttet med relevant lederuddannelse.

Vi leverer

Vi tilbyder et attraktivt job, som du i høj grad selv er med til at forme gennem engagement, vilje og faglig viden.

Adressen vil være PostNord Danmark, Herning Terminal, Transport Center Allé 14, 7400 Herning.

Ansættelse vil som udgangspunkt ske efter overenskomst med 3F ledere og specialister.

Sådan søger du

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Send din ansøgning nedenfor senest den 21. november 2019.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Regionschef Parcel Operation, Sydjylland og Fyn, Kenneth Christensen på tlf. +45 4179 0031.

By Herning
Region Midtjylland
Land Danmark
Referencenummer 2019/224
Publiceret 07.11.2019
Sidste ansøgningsdag 21.11.2019

Tilbage til Ledige stillinger