Bliv en del af fremtidens logistikvirksomhed i Norden

PostNord Logistics har stor kundetilgang og volumenvækst på gods- og logistikområdet i Danmark og Norden. Derfor gearer vi nu op og søger en ny stærk disponent til vores Kurer, InNight og Express afdeling i Kolding med start snarest muligt.

Udover den daglige disponering af transporter vil din dag byde på en stor kontaktflade med kunder, chauffører og vognmænd. For os er det afgørende, at vi kan levere disponering og trafikstyring, der overgår kundernes forventninger. Det gør vi kun ved altid at sikre stærkt købmandskab kombineret med løbende udvikling af nye og eksisterende biltrafikker. 

Du vil få en spændende og bred opgavepalette i en travl hverdag, hvor du bl.a.:

  • Udregner priser på ad hoc ture
  • Sikrer tilfredse kunder gennem effektiv kundeservice og daglig rapportering
  • Tilsikrer proceskontrol fra bookingindgang til afregning
  • Har sans for optimering og udvikling af forretning og arbejdsgange
  • Er proaktiv og tager initiativ til udvikling – og samtidig sikrer overholdelse af deadlines
  • Står til ansvar for disponeringer – og knokler på for den bedste forhandling og aftale.

 

Dit personlige varemærke

Du er kendetegnet ved at være lærenem, nysgerrig og opfatte forandringer som spændende muligheder til både din personlige og forretningens udvikling. Du er profitorienteret og kan balancere leveringskvalitet og økonomi.

Vores nye kollega er en teamplayer der med struktur, overblik og positiv tilgang til opgaverne, skaber gode relationer og søger de bedste løsninger for vores kunder.

 

Du har hvad der skal til

Du har relevant erfaring med disponering samt distribution og er morgenfrisk, da arbejdstiden er indenfor tidsrummet 04.00-14.00.

Derudover er du stærk til effektiv kørselsplanlægning og trives med at balancere og samarbejde med både kunder og leverandører.

 

Vi leverer

Kunne du tænke dig at blive en del af Danmarks største virksomhedstransformation, har vi her jobbet til dig med rige muligheder for personlig udvikling.

Du vil blive ansat efter Industriens Funktionæroverenskomst med løn efter kvalifikationer.

Din arbejdsplads vil være PostNord Logistics, Kolding Terminal, Gejlhavegård 16, 6000 Kolding.

 

Sådan søger du

Send din ansøgning nedenfor hurtigst muligt og senest den 21. december 2020.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Driftschef Kurer, InNight & Express Thomas Willer Hedelund på telefon +45 5228 9974.

Vi ser frem til at høre fra dig.

 
By Kolding
Region Syddanmark
Land Danmark
Referencenummer 2020/252
Publiceret 03.12.2020
Sidste ansøgningsdag 21.12.2020

Tilbage til Ledige stillinger