Terminaler, Kurer og Tung logistik, Kørselsafdeling Fredericia (FAT)

Vi leverer. Sammen med engagerede kolleger bidrager du til at sikre at vore kunder når frem til dem de vil, til tiden, sikkert og effektivt.

Bliv en del af fremtidens logistikvirksomhed i Norden

PostNord Danmark tilbyder et stærkt udvalg af logistikservices fra breve, paller og pakker samt stykgods. Det giver os en unik mulighed for at opnå effektive produktsynergier gennem et stærkt distributionsnetværk.

Som transportplanlægger vil du blive en del af enheden Road Freight Operation, hvor du vil være en del af lederteamet. Road Freight Operation, Fyn og Sydjylland har indenfor det geografiske område ansvaret for transportering af al opsamling- og spredepost, samt linehauls kørsler mellem terminalerne.

Din opgaveportefølje

Som transportplanlægger består opgaven i at sikre effektiv disponering og trafikstyring, hvor du vil få dit eget geografiske resultatansvar.

Du vil få en nøglerolle i de store forandringer, vi står overfor i transformationen, hvor du kommer med et stærkt drive til at skabe optimeringer. Dette sker ved at bidrage med nytænkning af nuværende processer og metoder, så vi hele tiden udvikler os i transporten.

Du vil få en bred kontaktflade til forskellige interessenter i organisationen, hvor det er væsentligt, at du formår at opbygge gode samarbejdsrelationer, og evner at kommunikere bredt både i og udenfor organisationen.

Herudover vil din opgave være at sikre en tæt opfølgning på vores underleverandører.

Du har hvad der skal til

Nøgleordene for dine faglige kompetencer er derfor analyse, disponering, og ikke mindst sans for optimering og effektivisering. Du er derfor profitorienteret og drevet af data, der kan bidrage med at skabe indsigt i muligheder og potentialer.
Du evner at sikre en god struktur i dit arbejde, der sikrer gode prioriteringer.

Samtidig er du kendt for din gennemslagskraft til at kunne håndtere og afveje flere enheders interesser op mod hinanden og finde løsninger, der er til gavn for helheden.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med ruteoptimeringsværktøjer og projektledelse/projektarbejde. Det er samtidig et plus, hvis du har viden om overenskomster, køre- og hviletidsbestemmelser samt arbejdsmiljølovgivningen.

Du kan bidrage med stærkt kendskab til logistikbranchen, og har en relevant uddannelsesmæssig baggrund.

Vi leverer

Du vil blive en del af lederteamet i Road Freight Operation, hvor der vil være gode personlige udviklingsmuligheder og mulighed for at opnå ledelsesansvar på sigt.

Ansættelsen vil som udgangspunkt ske efter overenskomsten mellem Post Danmark og 3F arbejdsleder og specialister.

Jobbet vil være med start snarest muligt og med geografisk placering i Road Freight Operation Fyn og Sydjylland, Snaremosevej 65, 7000 Fredericia.

Sådan søger du

Samtaler bliver afholdt løbende. Send derfor din ansøgning og CV hurtigst muligt – og senest den 3. april 2019.

For nærmere information kan du kontakte chef for Road Freight Operation Fyn- og Sydjylland Torben Christensen på telefon 2220 6537.



Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Fuldtid
Antal ledige stillinger 1
Arbejdstid 37 timer om ugen
By Fredericia
Land Danmark
Referencenummer 2019/48
Publiceret 15.03.2019
Sidste ansøgningsdag 28.03.2019

Tilbage til Ledige stillinger