Bliv en del af fremtidens logistikvirksomhed i Norden

 

PostNord har stor kundetilgang og volumenvækst på gods- og logistikområdet i Danmark og Norden. Derfor gearer vi nu op og søger ny stærk koordinator til vores gods-/pakkeafdeling i Herning med start hurtigst muligt. Udover den daglige disponering af transporter vil din dag byde på en stor kontaktflade med kunder, chauffører og vognmænd. For os er det altafgørende, at vi kan levere disponering og trafikstyring, der overgår kundernes forventninger. Det gør vi kun ved altid at sikre stærkt købmandsskab kombineret med løbende udvikling af nye og eksisterende biltrafikker. Du vil få en spændende og bred opgavepalette i en travl hverdag, hvor du bl.a.:

  • sikrer tilfredse kunder gennem effektiv kundeservice og daglig rapportering
  • har sans for optimering og udvikling af forretning og arbejdsgange
  • er proaktiv og tager initiativ til udvikling - og samtidig sikrer overholdelse af deadlines
  • står til ansvar for disponeringer/ruteplanlægning
  • forelæsning af biler

 

Dit personlige varemærke

Du er kendetegnet ved at være lærenem, nysgerrig og opfatte forandringer som spændende muligheder til både din personlige og forretningens udvikling. Du har ja-hatten på og besidder en høj stresstærskel. Vores nye kollega er en teamplayer, der med struktur, datadisciplin og positiv tilgang til opgaverne skaber gode relationer og søger de bedste løsninger for vores kunder.  

 

Du har hvad der skal til

Du har relevant erfaring med disponering samt distribution.

Derudover er du bekendt med kørselsplanlægning og trives med at balancere samarbejde med både kunder og leverandører samt kollegaer.

Arbejdstiden er indenfor tidsrummet kl. 03:30 - 13:30.

 

Vi leverer

Kunne du tænke dig at blive en del af Danmarks største virksomhedstransformation, har vi her jobbet til dig med rige muligheder for personlig udvikling.

Du vil blive ansat efter Industriens Overenskomst.

Din arbejdsplads vil være PostNord Terminal Herning, Transportcenter Alle 14, 7400 Herning.

 

Sådan søger du

Send din ansøgning nedenfor hurtigst muligt.

Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte kørselsleder Jens Kiel Madsen på tlf. +445 5228 5225.

Vi ser frem til at høre fra dig.



By Herning
Region Midtjylland
Land Danmark
Referencenummer 2021/333
Publiceret 07.10.2021
Sidste ansøgningsdag 29.10.2021

Tilbage til Ledige stillinger