Bliv en del af vores team

Nu kan du blive en del af vores professionelle team, som sorterer pakker med noget af den mest moderne og bedste teknologi i Europa.

  • Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet mandag nat til fredag nat 22:00-07:00

  • I starten vil vagterne hovedsageligt ligge i tidsrummet 00:00-06:30, men start og sluttid kan ændres efter behov. 
  • Du møder  mandag aften – lørdag morgen, du skal være indstillet på at arbejde natten ind i lørdag, sluttiden denne dag vil være senest kl. 05.00

  • Du får en endelig vagtplan inden opstart.

  • Du vil blive ansat på timelønsvilkår de første 6 måneder, hvorefter du vil overgå til månedsløn – du kan herefter se frem til en højere timeløn.

  • Arbejdstiden vil udgøre ca. 30 timer om ugen.
  • Timeløn 137,38 kr. 
  • Arbejde i tidsrummet 17.00 - 06.00 aflønnes med yderligere 32,43 kr. pr. time. 
  • Arbejde i tidsrummet lørdag efter kl. 14, søn- og helligdage, mandage kl. 00-04, Grundlovsdag og Juleaftensdag aflønnes med yderligere 58,90 kr. pr. time
  • Derudover optjenes der en særlig opsparing (Fritvalgspulje) på 7,00% af den ferieberettigede løn - som du kan få udbetalt.
  • Pension efter Industriens overenskomst efter 2 måneders ansættelse. 

 

Og vi har brug for dig hurtigst muligt.

 

Du har hvad der skal til

I dit daglige arbejde vil du skulle foretage manuel sortering af gods og pakker, så det kræver du har en god solid fysik.

Det er en nødvendighed at du besidder et godt overblik og trives med at tage ansvar og agere hurtigt ved afvigelser. Du skal kunne holde hovedet koldt, også når det går stærkt og kunne kommunikere i en ordentlig tone til dine kollegaer og vores samarbejdspartnere.

Du skal tale og skrive dansk på et tilfredsstillende niveau, da arbejdsopgaverne indebærer daglig kontakt til vores chauffører. Du skal kunne notere afvigelser i vores rapporteringssystemer samt lave mundtlig overlevering til vores driftskontor om morgenen. 

<iframe src="https://player.vimeo.com/video/636012710?h=03c7a4e90e&autoplay=1&loop=1&title=0&byline=0&portrait=0" width="640" height="360" frameborder="0" allow="autoplay; fullscreen; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe>

  

Vi leverer

Vi har ordnede arbejdsforhold, du får en grundig introduktion og vi sikrer, at du kan udføre dit arbejde professionelt.

Ansættelse sker efter Industriens Overenskomst samt lokalaftaler med 3F for postarbejdere.

Vi er i et spændende marked, der udvikler sig. Kompetente og engagerede medarbejdere er vores vigtigste ressource til hurtigt at omstille os og gøre en forskel for vores kunder.

Mennesker med forskellige baggrunde arbejder hos os. Du vil derfor være en del af en mangfoldig arbejdsplads, som bidrager til bedre resultater for forretningen.

 

Sådan søger du

Udfyld ansøgning nedenfor. Har du spørgsmål, kontakt vores rekrutteringscenter på tlf. 52 29 18 60. Læs mere om Postnord på www.postnord.com/da/karriere/

Vi ansætter og sender afslag løbende, så send din ansøgning allerede i dag.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Startdato Hurtigst muligt
By Aarhus
Region Midtjylland
Land Danmark
Referencenummer 2023/223
Publiceret 29.09.2023
Sidste ansøgningsdag 10.10.2023

Tilbage til Ledige stillinger