Terminaler, Kurer og Tung logistik

Vi leverer. Sammen med engagerede kolleger bidrager du til at sikre at vore kunder når frem til dem de vil, til tiden, sikkert og effektivt.

PostNord Logistics har travlt - derfor leder vi efter dig som vores nye kollega, der vil med på rejsen

Du er serviceminded og sætter kunden i fokus. Dit købmandskab er unikt.
Du tænker logistik og elsker at arbejde efter det ypperste mål. Du benytter gerne data og fakta som et redskab, men handler også intuitivt når arbejdet går stærkt.

I afdelingen for Kurer, InNight & Express mangler vi dine kompetencer på vores moderne domicil i Køge.

Vi har en stærk teamspirit, hvor alle arbejder for at levere en bedre indsats end vi gjorde dagen før. Der er plads til individualister, med spidskompetencer, men ingen er større end holdet og vores fælles mål, som vi stræber efter at nå - hver eneste dag.

Kan du se dig selv i et hektisk miljø, hvor du…

• Optimerer daglige operations så alle vinder
• Udregner priser på ad hoc ture, mens kunden er i røret
• Kundeservicerer og rapporterer (dagligt)
• Er hands-on i en hektisk hverdag – og bevarer det rolige overblik
• Tilsikrer proceskontrol fra bookingindgang til afregning
• Optimerer og udvikler forretning og arbejdsgange
• Agerer proaktivt
• Arbejder selvstændigt ved egne initiativer og overholder deadlines
• Står til ansvar for dispositioner – der er noget på spil

Du har hvad der skal til

Du skal have erfaring med kurérsegmentet (indland/udland) fra en lignende stilling.
Derudover skal du have flair for kørselsplanlægning og trives med at håndtere kunder og leverandører. Har du erfaring inden for pharma logistics, vil det være en fordel.

Du skal være lærenem, nysgerrig og opfatte forandringer som spændende muligheder. Du skal være offensiv – open mindet med respekt og ydmyghed for opgaverne du møder i din hverdag. Du skal være ambitiøs og levere output, som er højere end modtageren forventer.
Vores nye kollega skal være en god teamplayer, der med struktur, overblik og positiv tilgang til opgaverne, skaber gode relationer og søger de bedste løsninger for vores kunder.

Ansættelse sker efter Industriens Funktionæroverenskomst.

Vi leverer

PostNord Logistics tilbyder et spændende job i en virksomhed med rige muligheder for personlige udfordringer. For den rette tilbydes et job på attraktive vilkår.
Du vil indgå i et stærkt fagligt miljø i et dynamisk team med mange års erfaring indenfor faget. Du vil være en del af en mangfoldig arbejdsplads, som bidrager til bedre resultater for forretningen. Vi tilbyder løbende vores medarbejdere, at dygtiggøre sig via brancheorienterede uddannelsesprogrammer gennem bl.a. Danske Speditører, som PostNord Logistics er medlem af.

Sådan søger du

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest 30. april 2019. Vi behandler ansøgninger løbende og indkalder til samtaler.


Besøg www.postnord.com/karriere, hvor du kan læse mere om PostNord som arbejdsplads. Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Jesper Neumann på tlf.nr.: 53 700 755.


Vi ser frem til at høre fra dig.



Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Fuldtid
Antal ledige stillinger 1
Arbejdstid 37 timer om ugen
By Køge
Land Danmark
Referencenummer 2019/70
Publiceret 12.04.2019
Sidste ansøgningsdag 30.04.2019

Tilbage til Ledige stillinger