Er du kendetegnet som værende ambitiøs, selvkørende og med en stærk metier indenfor projektledelse? Vil du være med til at lede og drive udviklingsprojekter for at skabe en mere effektiv og agil supply chain?

 

Bliv en del af fremtidens logistikvirksomhed i Norden

I Parcel Operation Development har vi ansvaret for et strategisk Pakkeprogram, der skal sikre, at vi nedbringer det samlede omkostningsniveau frem mod 2023 for at styrke vores konkurrencekraft og positionering i markedet. 

Med Pakkeprogrammet er vores vigtigste must wins at facilitere og understøtte organisationen i nye forretningsmuligheder, der kan bidrage til omkostningseffektiviseringer og/eller øge den samlede kundeoplevelse. Herudover har vi ansvaret for at etablere grundlaget for ny infrastruktur til at imødekomme fremtidig vækst.

Til teamet gearer vi nu op og søger en kollega til en nyoprettet stilling med start snarest muligt, hvor du vil blive en del af et team med fem kompetente og motiverede kollegaer.

 

Din opgaveportefølje

Som en del af vores portefølje har vi identificeret tre overordnede programmer, hvor du vil få en gennemgående nøglerolle i at drive en række underliggende projekter for at sikre udvikling og fremdrift indenfor definerede mål i vores samlede portefølje.  

Din opgave vil således indebære at definere projektet og gennem analyse udarbejde grundlaget for forskellige scenarier og konsekvensvurderinger. Du vil få ansvaret for at etablere business cases og opstille konkrete mål- succeskriterier, således du kan bistå med anbefalinger i forhold til prioritering baseret på største samlede forretningsmæssige værdi, ligesom du er garant for at vi får hjemtaget de udpegede effekter.

Herudover vil din rolle indebære projektledelse fra etablering til konceptudvikling, hvor du selvstændigt driver projekter i samarbejde med relevante samarbejdspartnere, så projektet er klar til overlevering og implementering i vores supportafdeling.

 

Dit personlige varemærke

Du er erfaren og komfortabel med at operere på high level niveau med en del ubekendte, og formår at systematisere og omsætte informationer til user stories, processer og løsninger.

Du er stærk i stakeholder management, og formår at opbygge tillidsfulde relationer på tværs af interessenter i organisationen, ligesom du har en god forretningsforståelse.
Sidst, men ikke mindst er du drevet af mål- og resultater, kombineret med høje ambitioner, så vi sammen kan trykke speederen i bund og skabe Nordens stærkeste logistikvirksomhed.

 

Du har hvad der skal til

Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau som fx cand merc med speciale indenfor supply chain/operations management/produktion/innovation og med erfaring indenfor projektledelse og agil projektstyring.

 

Vi leverer

Du vil som udgangspunkt blive ansat efter AC Overenskomst mellem Post Danmark A/S og Akademiker – organisationerne med løn efter kvalifikationer.

Du vil have mulighed for at arbejde fra et af vores satellitkontorer i Kastrup, Taulov, Århus eller Aalborg og/eller via hjemmearbejdsplads.

 

Sådan søger du

Send din ansøgning nedenfor hurtigst muligt og senest den 10. februar 2021.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Operation Development Joan Lykke Hansen på tlf. +45 2420 6043.

Vi ser frem til at høre fra dig.

 
By Kastrup, Taulov, Aarhus eller Aalborg
Land Danmark
Referencenummer 2021/31
Publiceret 20.01.2021
Sidste ansøgningsdag 10.02.2021

Tilbage til Ledige stillinger