Vil du være med til at sortere pakker i vores travle periode?

Bliv en del af vores team

Nu kan du blive en del af vores professionelle team, som sorterer pakker med noget af den mest moderne og bedste teknologi i Europa.

  • Pakketerminal Aarhus ligger på Stokagervej 10, 8245 Risskov Ø
  • Fra opstart til og med uge 47 vil der gennemsnitligt være 2 vagter ugentligt (23:00 - 06:00) - ca. 13,5 timer om ugen
  • I ugerne 48 - 52 vil der gennemsnitligt være 4 vagter ugentligt (med varierende mødetider) - ca. 25 timer om ugen
  • I ugerne 1 - 5 vil der gennemsnitligt være 2 vagter ugentligt (23:00 - 06:00) - ca 13,5 timer om ugen
  • Timelønnen er 125,25 kr. samt et tillæg for arbejde i tidsrummet kl. 17:00 - 06:00 på kr. 30,54
  • Fritvalgspulje på 5,75% af din ferieberettigede månedsløn/timeløn, som du kan få udbetalt
  • Arbejdsgiverbetalt pension på 11,5% efter 2 måneders ansættelse

Efter uge 5 2022 vil der være mulighed for fastansættelse som afløser med 2 vagter om ugen i alt 13,5 timer.

Og vi har brug for dig hurtigst muligt

 

Du har hvad der skal til

Det er et krav, at du læser, skriver og taler dansk tilfredsstillende. Det er også et krav, at du har en tilfredsstillende straffeattest.

Det er vigtigt, at du er i en god fysisk form, for jobbet indebærer også fysisk hårdt arbejde.

Du ønsker et job med ansvar og højt tempo. Du både kan og vil omstille dig til nye opgaver og vilkår.

Du viser tillid og respekt og det er naturligt for dig at hjælpe dine kollegaer. Du bidrager med energi til at nå de fælles mål, så vi giver vores kunder den aftalte service og kvalitet.

  

Vi leverer

Vi har ordnede arbejdsforhold, du får en grundig introduktion og vi sikrer, at du kan udføre dit arbejde professionelt.

Ansættelse sker efter Industriens Overenskomst samt lokalaftaler med 3F for postarbejdere.

Vi er i et spændende marked, der udvikler sig. Kompetente og engagerede medarbejdere er vores vigtigste ressource til hurtigt at omstille os og gøre en forskel for vores kunder.

Mennesker med forskellige baggrunde arbejder hos os. Du vil derfor være en del af en mangfoldig arbejdsplads, som bidrager til bedre resultater for forretningen.

 

Sådan søger du

Udfyld ansøgning nedenfor. Har du spørgsmål, kontakt vores rekrutteringscenter på tlf. 52 29 18 60. Læs mere om Postnord på www.postnord.com/da/karriere/

Vi ansætter og sender afslag løbende, så send din ansøgning allerede i dag.

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Startdato Hurtigst muligt
By Risskov Ø
Region Midtjylland
Land Danmark
Referencenummer 2021/328
Publiceret 05.10.2021
Sidste ansøgningsdag 05.11.2021
Send ansøgning

Tillbaka till lediga jobb