Bliv en del af vores team
Nu kan du blive en del af vores professionelle team, som omdeler post på Scooter. Vi ringer til dig, når vi har brug for hjælp til den daglige post.
Du skal omdele post på scooter i 9500 Hobro By. Du skal være bosat i, eller meget tæt på Hobro By og skal have aflåst garage, da stillingen går ud på at du får leveret din rute på din adresse, hvor du får stillet en scooter til rådighed. Hvis ikke du har kørekort til bil, skal du være i besiddelse af scooterkørekort.
Og vi har brug for dig hurtigst muligt.
Du har hvad der skal til
Det er et krav, at du har kørekort til scooter eller personbil og at du læser, skriver og taler dansk tilfredsstillende. Det er også et krav, at du har en tilfredsstillende straffeattest.
Du værdsætter det frie og uafhængige job som postomdeler, der kræver god fysisk form og du ønsker et job med ansvar og højt tempo. Du både kan og vil omstille dig til nye opgaver og vilkår.
Vores kunder oplever dig som positiv og professionel, du er en god repræsentant for os og du giver kunden den aftalte service og kvalitet.
Du bidrager med energi til at nå de fælles mål, du viser tillid og respekt og det er naturligt for dig at hjælpe dine kolleger.
PN_DK_FINAL_SUBS_16x9_H264 from Jakob Engvall on Vimeo.
Vi har ordnede arbejdsforhold, du får en grundig introduktion, god arbejdsuniform og vi sikrer, at du kan udføre dit arbejde professionelt.
Ansættelse sker efter Industriens Overenskomst samt lokalaftaler med 3F for postarbejdere.
Vi er i et spændende marked, der udvikler sig. Kompetente og engagerede medarbejdere er vores vigtigste ressource til hurtigt at omstille os og gøre en forskel for vores kunder.
Mennesker med forskellige baggrunde arbejder hos os. Du vil derfor være en del af en mangfoldig arbejdsplads, som bidrager til bedre resultater for forretningen.
Sådan søger du
Udfyld ansøgning nedenfor. Har du spørgsmål, kontakt vores rekrutteringscenter på tlf. 52 29 18 60. Læs mere om PostNord på www.postnord.com/da/karriere
Vi ansætter og sender afslag løbende, så send din ansøgning allerede i dag.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Startdato | Hurtigst muligt |
---|---|
By | Vesthimmerlands |
Region | Nordjylland |
Land | Danmark |
Referencenummer | 2024/155 |
Publiceret | 17.09.2024 |
Sidste ansøgningsdag | 30.11.2024 |