Bliv en del af fremtidens logistikvirksomhed i Norden

Har du fingeren på den digitale puls og kan du omsætte det til værdi for kunder og forretning? Vil du være med til at udvikle den digitale kundeoplevelse på en af Danmarks mest besøgte hjemmesider? Så har vi måske jobbet til dit næste karriereskridt.

Til vores nyetablerede enhed Digital søger vi en dygtig person, der kan være med til at transformere den digitale kundeoplevelse hos PostNord og understøtte vores ambition om at være Best in Class.Enheden skal arbejde med at øge tiltrækningen af nye kunder og styrke kundeoplevelsen via digitale løsninger indenfor salg og selvbetjening. Her får du en unik mulighed for at bidrage til at forme en kernefunktion indenfor Customer Experience Management og Service Design samt drive digital transformation i en stor organisation.

 

Research og bred kontaktflade

Med afsæt i kundeoplevelsen vil du arbejde på tværs af organisationen. Vi er langt med vores digitale løsningerne og du vil få et centralt ansvar for at sikre, at kunderne kan finde vej i vores digitale univers samt bidrage til udvikling af vores digitale kanaler.

Konkret vil du bla. skulle arbejde (selvstændigt eller med kolleger) med at:
  • Analysere de forskellige kunderejser og designe forbedringer sammen med Marketing og Productmanagement, herunder optimere den digitale tiltrækning af kunder via f.eks. SEO
  • Øge den digitale tilgang af nye kunder samt online konvertering
  • Innovere og udfordre forretningen til at tænke i nye løsninger til fordel for kunderne
  • Udarbejde kvalitativ research og opbygge CLC flow og kommunikation til vores kunder

 

Du ved, hvad der skal til

Som person nyder du at arbejde med at optimere kundeoplevelsen og finde nye veje for at øge online konvertering og kunders mulighed for selvbetjening. Du har en unik evne indenfor problemløsning og er god til at omsætte analyser til konkrete anbefalinger. Du forstår at kombinere en struktureret tilgang med innovation og kreativitet. Du er en god formidler, særligt ift. at kommunikere nye ideer både skriftlig og visuelt samt inspirere dine omgivelser.

 

Fagligt håber vi, at du er/har:

  • MSc grad i en relevant servicedesignuddannelse eller lign. akademisk baggrund
  • 3-5 års erfaring indenfor e-commerce, servicedesign og kundeoplevelser
  • Erfaring med SEO og kundetiltrækning via digitale medier
  • Erfaring med digitalt design og agile design setup
  • Analytisk og metodisk stærk, gerne med erfaring i Analytics
  • Velbevandret i især kvalitative metoder ift. kunderettede tests
  • Erfaring med komplekse organisationer og bred varetagelse af interessenter

  

Vi leverer

Vi tilbyder et attraktivt job i en virksomhed med en ambitiøs strategi, der medfører en spændende hverdag med store forandringer og muligheder for, at rette person kan sætte sit præg på job og forretning.

Stillingen er med start snarest muligt og er placeret på PostNord Danmarks landkontor på Hedegaardsvej 88, 2300 København S (lige ved Femøren Metrostation).

Afhængig af uddannelse sker ansættelse efter AC-overenskomsten eller Industriens Funktionæroverenskomst samt lokalaftaler i Post Danmark vedr. HK/Post & Kommunikation.

 

Sådan søger du

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Michael Storm, Head of Digital på mobil 30 31 25 55.

Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning med det samme – og senest fredag den 15. oktober.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Startdato Hurtigst muligt
By København S
Land Danmark
Referencenummer 2018/278
Publiceret 12.09.2018
Sidste ansøgningsdag 15.10.2018

Tilbage til Ledige stillinger