Bliv en del af fremtidens logistikvirksomhed i Norden

Kan du skabe høje salgsresultater og kundeoplevelser gennem digitale løsninger og ønsker du indflydelse på den digitale udvikling i en stor organisation, så har vi måske det næste job i din karriere.

 

Stærk digital forståelse og dokumenterede salgsresultater

Til vores nyetablerede team Digital søger vi en skarp profil, der skal være med til at understøtte vores ambition om at være Best in Class. Sammen med teamet skal du være med til at øge tiltrækningen af nye kunder og styrke kundeoplevelsen via digitale løsninger indenfor salg og selvbetjening. Du vil få en unik mulighed for at være med til at forme salg på tværs af vores digitale salgsplatforme.

Som Digital Sales Manager bliver du ansvarlig for vores online salg’s KPI’er – både på privat- og erhvervsområdet.

De overordnede opgaver er:

  • Ansvarlig for salg på tværs af vores digitale salgsplatforme
  • Aktivere nye salgstiltag med teamet
  • Løbende opfølgning på salgstal og nye tiltag med Product Management og Marketing
  • Fokusering på tracking og rapportering af kommerciel trafik og konverteringer
  • Drive digitale udviklingsprojekter og inspirere til at tænke nye veje

 

Du ved, hvad der skal til

Du tager ansvar for dine salgstal og søger konstant nye veje til at øge salget og kundeoplevelsen. Dit drive ligger i at nå målene, samtidig med at du får skabt en god kundeoplevelse.

Du er innovativ, en dygtig formidler og holdspiller. Du har en stærk forståelse for digitale muligheder og begrænsninger, og drives af altid at finde en løsning samt konstant analysere markedet og kundernes digitale købsadfærd.

 

Du er kendetegnet ved:

  • MSc grad i e-business eller lign. akademisk baggrund
  • 3-5 års erfaring indenfor e-commerce
  • Erfaring med optimering og kundetiltrækning via digitale medier
  • Erfaring med at drive salg via digitale løsninger
  • Analytisk og metodisk stærk, gerne med erfaring i Analytics
  • En dygtig formidler både mundtligt og skriftligt
  • Erfaring med komplekse organisationer og bred varetagelse af interessenter og relationer

 

Vi leverer

Vi tilbyder et attraktivt job i en virksomhed med en ambitiøs forretningsstrategi, der medfører en spændende hverdag med store forandringer og muligheder for, at den rette person kan sætte sit præg på jobbet og forretningen.  

Stillingen er med start snarest muligt og er placeret på PostNord Danmarks landkontor på Hedegaardsvej 88, 2300 København S (lige ved Femøren Metrostation).

Afhængig af uddannelse sker ansættelse efter AC-overenskomsten eller Industriens Funktionæroverenskomst samt lokalaftaler i Post Danmark vedr. HK/Post & Kommunikation.

 

Sådan søger du

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Michael Storm, Head of Digital på mobil 30 31 25 55.

Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning med det samme – og senest tirsdag den 23. oktober.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

By København S
Region Hovedstaden
Land Danmark
Referencenummer 2018/291
Publiceret 04.10.2018
Sidste ansøgningsdag 23.10.2018

Tilbage til Ledige stillinger